Som nybagt mor er det mere end svært at bevare objektiviteten. Jeg synes simpelthen, min lille pige er så nuttet, og nu er jeg gået all in og har hængt hende på årets juletræ. Jeg har lavet en lille serie af små englebasser med billeder af pigen, og selvom papirnusseri ikke er min stærke side, så er de blevet helt hæderlige. Udover det var det et ret hyggeligt mor-datter-projekt at få taget billederne (altså, datteren ser lidt skeptisk ud på nogle af billederne, men det er fordi hun ikke helt forstår den der sorte kasse, mor holder op foran ansigtet. Udover det, hyggede vi os).

Herunder kan du se et par eksempler på mine pige-juleengle:

06.12.15, Juleengle (1)

06.12.15, Juleengle (2)

Først tog jeg nogen billeder, hvor hun har en fin kjole på, og hun ligner en lille ballerina. Det er selvfølgelig rent snyd, for hun lå på ryggen på vores sofa, da jeg fotograferede hende.

 

06.12.15, Juleengle (3)

Efter kjolebillederne tog jeg nogen, hvor hun lå på maven kun i ble, og de er faktisk også blevet ret bedårende (jaja, jeg er stadig mega-partisk, men se hende lige!!). Derefter er det bare at få printet billederne og så i gang med saksen. Det tager tid, men så får man mulighed for at beundre sit barn i mellemtiden – selv når hun sover i et andet lokale.

Det er os, der skal holde jul i år, og jeg glæder mig til at gæsterne kommer og ser vores fine juletræ. Men englene skal selvfølgelig gemmes, så de også kan bruges senere. Det er vel enhver teenage-piges drøm at have et juletræ med babybilleder af sig selv, ikk? (Fnis!)

Udover pynten til træet har jeg lavet nogen til julekort – når jeg nu var i gang, du ved. Jeg har bare lagt en lille engel ned i en celofanpose og sat posen fast på kortet med klistermærker. Så kan modtagerne af julekortet hænge englen op, hvis de har lyst.

 

 

 

06.12.15, Juleengle (4)

 

Jeg har købt glimmerpapiret til vingerne og celofanposerne i Søstrene Grene. Englene er printet på almindeligt karton.

Share Button
Klippeklistre jule-engle med dit eget barn
Tagged on: